Hide.me Anmeldelse

Hide.me

Gratis
9.1

Privatliv og sikkerhed

9.0/10

Funktioner

9.2/10

Hastighed og ydeevne

9.3/10

Værdi for pengene

9.5/10

Brugervenlighed

8.5/10

Pros

  • Du får adgang til et stort servernetværk
  • Du får en rigtig stærk sikkerhedsløsning med Hide.me med en kryptering på et niveau, der benyttes af store internationale banker
  • Stort set alle servere P2P-kompatible
  • Du kan bruge VPN-forbindelsen på op til fem enheder på samme tid

Cons

  • Hide.me har store problemer med at omgå geo-blokeringer – især hos Netflix USA og BBC iPlayer
  • Selve VPN-klienten kan være meget uoverskuelig og svær at bruge for nybegyndere
  • Hide.me har en streng no logging-politik, men virksomheden underligger sig dog ordrer fra anerkendte domstole og juridiske instanser. Dermed indvilliger Hide.me i at udlevere informationer, men samtidig understreger de, at dette kan de sagtens, da de ingen informationer gemmer, og hele denne situation fører til en del usikkerhed omkring, hvor meget Hide.me logger

Hvad vi fandt af for og imod brugen af Hide.me

Heover finder du en hurtig oversigt over positive og negative elementer ved Hide.me

Hide.me er en VPN-udbyder fra Malaysia, der har været på markedet siden 2011, hvilket giver dem et væld af bred erfaring. Hide.me leverer en god serverdækning, et godt sikkerhedsniveau og god beskyttelse af dit privatliv. Hide.me leverer et gratis og to betalte abonnementer, hvor deres Premium-abonnement er en kende til den dyre side.

Sikkerheden er, som den skal være, hos Hide.me

Med hide.me får man stor valgfrihed, når det kommer til, hvilken krypteringsprotokol man ønsker at bruge. SSTP, OpenVPN, PPTP, L2TP/IPsec, IKEv1 og SoftEther er alle tilgængelige, og der kan krypteres op til et niveau med AES 256-bits kryptering, hvilket giver dig en meget god sikkerhed på linje med den, der benyttes af banker.

Yderligere sikkerhedsfunktioner inkluderer beskyttelse imod DNS-leaks, IP-leaks og IPv6-leaks. Og så har en VPN-forbindelse via Hide.me også en automatisk kill-switch, der øjeblikkeligt slukker for internetforbindelsen, når det registreres, at VPN-forbindelsen ikke længere er aktiv. Dermed forhindres det, at man fortsætter med at bruge nettet i en tilstand, der kunne udgøre en sikkerhedsfare.

Hide.me stiller strenge krav til sig selv, når det kommer til brugernes privatliv

Hide.me har en meget streng no logging-politik, der forbyder VPN-udbyderen at gemme nogen form for information omkring brugerne. Dermed gemmes der ikke informationer omkring besøgte hjemmesider, indtastninger, downloads og uploads, connection logs, timestamps eller noget andet.

Hide.me udtrykker dog, at de vil følge ordrer modtaget fra godkendte og accepterede domstole og juridiske instanser, der måtte have en legal ret over for virksomheden. Men da dette er en virksomhed med base i Malaysia, så er dette en meget begrænset gruppe. Og selvom netop dette skulle forekomme, og Hide.me skal dele deres serverindhold, så vil der reelt ikke være nogen information af nytte at finde.

Her ville det have været rart med en undersøgelse foretaget af en uafhængig tredjepart, der kunne be- eller afkræfte Hide.me’s udtalelser og bevise, om de virkelig holder, hvad de lover i deres politiker og procedurer. Andre VPN-udbydere som NordVPN, VyperVPN og TunnelBear har fået foretaget sådanne uvildige undersøgelser for at understrege deres troværdighed.

Hide.me leverer en god hastighed og en solid dækning

Hide.me har en meget stabil forbindelse til deres VPN-servere, og der leveres en gennemgående høj hastighed over hele feltet. Naturligvis får man de bedste resultater med servere, der er tæt på, men de amerikanske servere holder et rigtig flot niveau, når det kommer til hastighed. Derudover er tabet i hastigheden blot ganske lille, når man benytter servere, der er placeret længere væk som for eksempel i Asien.

VPN-udbyderen har et ganske glimrende netværk af servere på omkring 1.400 servere fordelt over hele verden i 55 lande, så der burde være servere nok at vælge imellem. Men der er dog uforholdsmæssigt mange servere i USA sammenlignet med i resten af verden.

Til gengæld er det en stor fordel, at Hide.me udelukkende benytter sig af private servere. Det vil altså sige servere, som de selv ejer og bestyrer. Dette er nemlig med til at give en højere sikkerhed, da det ikke gør det nødvendigt at involvere en tredjepart i håndteringen af brugernes datatrafik. Derudover sikrer det også en højere hastighed, da serverne udelukkende bruges af Hide.me’s VPN-forbindelser og ikke ”spilder kræfter” på andre ting.

God til download. Problemer med streaming

Stort set alle servere i Hide.me’s netværk af servere er kompatible med P2P-fildeling, så her kan man virkelig få fuldt udbytte af den gode hastighed på serverne. Og den høje hastighed er ligeledes optimal til streaming af film og serier i Full HD-opløsning. Der er blot et problem med dette.

De fleste VPN-udbydere siger, at de er i stand til at omgå alverdens geo-blokeringer, og det samme siger Hide.me. Problemet her er dog blot, at ja, man kan omgå geo-blokeringer med VPN-forbindelsen fra Hide-me, men meget ofte vil det faktisk ikke virke. Især på de mere velbeskyttede geo-blokeringer som for eksempel hos Netflix USA og BBC iPlayer i Storbritannien. Dette er naturligvis et problem for Hide.me, da rigtig mange folk bruger en VPN-forbindelse til netop at omgå geo-blokeringer på streaming-tjenester.

Der er mulighed for en gratis udgave

Hide.me tilbyder 2 forskellige typer af VPN-forbindelser: gratis VPN og Premium.

VPN-udbyderens gratisabonnement er faktisk et af de bedre på markedet, der giver brugeren op til to GB data om måneden, hvis man vælger at registrere sig med sin e-mail. Registrerer man sig ikke med sin e-mail, har man til gengæld kun 500 MB data til rådighed. Samtidig får man i begge tilfælde kun adgang til fem servere, og man kan kun bruge en enhed. Men med dette taget i betragtning, så er dette en glimrende måde at afprøve VPN-forbindelsen grundigt på, inden man eventuelt bestemmer sig for at købe

Premium-abonnementet er så det abonnement, man skal betale for. Men man får så til gengæld en ubegrænset mængde data, som man kan bruge. Derudover kan man bruge VPN-forbindelsen på op til fem enheder på en og samme tid. Der er også en 14 dages periode, hvor det er muligt at få pengene retur, men vær opmærksom på, at det kræves, at man ikke har brugt en betydelig mængde overførelsesdata. Hvad dette præcis betyder, bliver ingen steder udpenslet, og det gør denne returpolitik meget suspekt.

Hide.me VPN er en hurtig og meget tilpasselig VPN-løsning til den erfarne bruger

Med denne VPN-løsning får man en meget hurtig VPN-forbindelse, der giver adgang til en stor mængde servere overalt i verden, der er i stand til at levere en meget pålidelig brug og forbindelse. Er man en erfaren bruger af VPN-forbindelser, så vil man hos Hide.me finde mange brugbare funktioner og tilpasningsmuligheder. Er man derimod ikke så erfaren i brugen af VPN-forbindelser, så kan alle disse muligheder godt virke lidt overvældende.

Men på trods af hvor hurtig og stabil VPN-forbindelsen er, så skal det altså nævnes, at man med denne VPN kan få store problemer med at få adgang til de streaming-tjenester, der har den bedste geo-blokering. Og for mange vil dette være en dealbreaker. Kan man se bort fra dette, eller er man ikke særlig interesseret i streaming, så er Hide.me med deres høje hastigheder og gode understøttelse af P2P bestemt værd at overveje. Men overvej et to års abonnement. Her er der nemlig rigtig meget at spare, og VPN-løsningen går fra at være meget dyr til at være fornuftigt placeret i middelklassen. Og så kan man jo altid afprøve VPN-løsningen inden et køb via gratisversionen.

Skriv en kommentar