Hvis du længe har ventet på VPN-support til Smart TV og streamingbokse, der kører på Android TV hos HMA, er det nu muligt. HMA har nemlig netop udvidet sin portefølje af enheder og platforme til også at omfatte Smart TV og streamingbokse, der kører på Android TV.
Med udvidelsen af VPN-support sikrer det, at brugere af Android TV nu også kan skjule online aktiviteter for annoncører og internetudbydere, der gerne vil følge med i, hvad du foretager dig online.
Tjenesten forbedrer også mulighederne for dig som bruger til at få adgang til dit foretrukne TV-program og streamingtjenester direkte fra fjernsynet, hvilket er en fordel for dig, som ellers har måtte lade dig begrænse til andre og mindre enheder som telefonen og tablets.
HMA har mere end 1.000 servere fordelt på mere end 290 lokationer i 190 lande. De har derfor det største udvalg af serverplaceringer på VPN-markedet, hvilket kun gør tilføjelsen af VPN-support til Android TV endnu mere interessant og fordelagtigt for dig som bruger.
Udover den nyeste tilføjelse inkluderer porteføljen hos HMA også en gratis web proxy, en IP checker, en test af DNS-lækage og WEBRTC test.
Lancerer også HMA VPN til Chrome
Foruden support til Android TV lancerer de også HMA til Chrome, Firefox og gratis proxy-udvidelser, der skjuler din placering, så du får adgang til ellers blokerede websteder til nyheder, TV-programmer og sociale netværk. Denne udvidelse er en del af HMA’s plan om at forbedre tilgængeligheden af privatlivsprodukter ved at udvide rækkevidden på forskellige platforme.
Hvis du gerne vil have HMA VPN til dit Android TV, kan du downloade det fra Google Play Store, App Store eller fra HMA’s hjemmeside. Vil du gerne have HMA til Chrome, kan du downloade det via Chrome Web Store.